Regler og råd
Denne side indeholder regler og praktiske råd for ejere og beboere i E/F Tønderhus.
Vedtægterne er de overordnede og vigtigste regler for ejerforeningen. Det er derfor vigtigt, at alle ejere og beboere sætter sig ind i disse. Manglende overholdelse kan have uheldige konsekvenser. Vedtægterne kan læses her.
Ordensreglerne er fastsat af bestyrelsen i henhold til § 9, stk. 2, og har til formål at sikre god orden og hensyn i ejendommen. Ordensreglerne kan ændres af bestyrelsen, så længe de ikke strider mod vedtægterne. De gældende ordensregler kan læses her.
Akutte situationer
Ved akutte situationer med risiko for skade på ejendommen skal viceværten eller relevant instans kontaktes. Se kontaktoplysninger her.
Affaldssortering
Information om affaldssortering følger.
Ser du en rotte?
Observation af rotter skal anmeldes til kommunen. Dette er vigtigt for at forhindre spredning. Læs mere om korrekt anmeldelse her.
Serviceordning
Der findes en serviceordning, som hjælper beboere med korrekt vedligehold af lejlighederne.
| Service | Pris |
|---|---|
| Tætningsbånd til Frovin-vinduer | Kr. 35 pr. meter |
Vinduer
I forbindelse med d. extraordinære generalforsamling 18-06-2026 blev et forslag om at tillade fritvalg af leverandøre stemt igennem.
Udskiftning og vedligeholdelse sker individuelt og for ejerens regning. Arbejdet kræver bestyrelsens godkendelse og skal følge Københavns Kommunes regler for bevaringsværdige bygninger.
Der gælder følgende retningslinjer:
- Udskiftning af vinduer kræver bestyrelsens godkendelse.
- Vinduer skal hvis det ikke kan istandsættes udskiftes med vinduer der svare til de origiginale.
- Det er ejerens ansvar at vindue'et udskiftes efter komunensretningslinjer om bevaringsværdige bygninger.
Nedenstående er vejledende tegningsgrundlag for de typer vinduer vi har i Tønderhus.
Godkendte leverandøre/modeller
Stue til 2 sal.
Der har tidligere været brugt et Frovin-vinduer model med nummer 90DBPU-211.
Se filen i bunden af siden "FrovinVindue.pdf"
Kvistvinduer 3. sal
Bestyrelsen har tidligere godkendt en KPK DØRE OG VINDUER A/S model, som svare til de vinduer, der blev accepteret i forbindelse med tagrenoveringen, herunder kviste.
Se filer i bunden af siden KVISTVINDUE_MODEL_KPK.pdf og KVISTVINDUE_GODKENDT_KPK.pdf
Andre modeller/leverandører
Hvis der ønskes at bruge en anden model end de tidligere godkende anbefales det at der opsøges kontakt ved vinduefirma, med tegningsgrundlaget fra Frovin, samt billeder og evt. mål er de nuværende vinduer der ønskes udskiftes.
Og der opfordres til at sende den relevante model nummer, leverandør info, samt deres tegningsgrundlag til bestyrrelsen i forbindelse med godkendelsen.
Så vi på sigt at tilføje flere leverandøre/modeller til listen.
Bestyrelsen er igang med få tegnet vinduerne op så vi i EF har dokumentation på det originale vindue.
Varmeregler
Bestyrelsen opfordrer til, at sommerperioden anvendes til naturlig udluftning, og at fælles opstart af varmen afventes.
Hvis en beboer insisterer på genopstart af varmen uden for den fælles opstart, og der opstår problemer inden for en måned, vil udgifter til genopstart og udbedring blive pålagt den pågældende beboer.
Alt arbejde skal udføres af ejendommens faste håndværkere.
Brandsikkerhed
Regler og information om brandsikkerhed findes på en særskilt underside: Brandsikkerhed
Barnevognesrum
Information om barnevognesrum følger senere.
Skimmelsvamp
Information om forebyggelse og håndtering af skimmelsvamp findes på en særskilt underside: Skimmelsvamp
Fællesinstallationer – ansvar
Overordnet princip:
- Fælles installationer og forsyningsledninger frem til forgreningen ind i lejligheden er ejerforeningens ansvar.
- Installationer efter forgreningen inde i lejligheden er den enkelte ejers ansvar.
“Ejerforeningen foretager forsvarlig udvendig vedligeholdelse og fornyelse af alle ejendommens fælles bestanddele, herunder fælles forsyningsledninger og fælles installationer indtil disses forgreninger ind til de enkelte ejerlejligheder.” (§ 26, stk. 1)
“Indvendig vedligeholdelse af ejerlejlighederne påhviler de enkelte ejere.” (§ 27, stk. 2)
“Skyldes en skade tilsidesættelse af vedligeholdelsespligten efter § 26 og § 27, vil den part, der har vedligeholdelsespligten, være ansvarlig.” (§ 28, stk. 1)
Særligt om radiatormålere:
“Alle radiatormålere tilhører ejerforeningen.” (§ 26, stk. 2)
Kort forklaret: Det er kun selve måleren, der er ejerforeningens ansvar – ikke radiatoren.
Der henvises i øvrigt til vedtægterne for fuld gennemgang.
Ekstranøgler
Ekstranøgler kan bestilles direkte via nøgleportalen.dk. Dette er hurtigere, da bestillingen ikke skal gå gennem viceværten.
Dørtelefon og postkasseanlæg
Nye ejere og beboere skal kontakte viceværten for ændring af navn på dørtelefonanlæg og navneskilt på postkassen.
Nøgler til postkasser er personlige og skal overdrages mellem sælger og køber ved ejerskifte.
Bestyrelsen er ikke i besiddelse af ekstranøgler. Bortkomne nøgler skal erstattes via låsesmed for ejerens regning.
Der må kun anvendes officielle navneskilte, som rekvireres via viceværten.
Nøgler og adgangssystem (BekeY)
Ejendommen anvender BekeY-adgangssystem. Personer med et legitimt ærinde har allerede adgang.
Beboere opfordres derfor til ikke at lukke uvedkommende ind.
Læs mere på bekey.dk.
Parkeringspladser i gården
Ventelisten til parkeringspladser i gården er i øjeblikket lukket.
Regler for rygning
Rygning er ikke tilladt i opgange, kældre og loftsarealer.
Ved rygning i gården skal askebægre benyttes og tømmes af de rygende beboere.
Der henstilles til hensyn over for åbne vinduer i stueetagen.
Udlejning af lejlighed
Udlejning er tilladt i henhold til vedtægterne, forudsat at betingelserne heri overholdes.
- Lejekontrakt skal sendes til bestyrelsen til orientering.
- Administrator skal informeres, og der betales depositum (kr. 9.000).
Da bestyrelsen mødes månedligt, kan der gå lidt tid før formel godkendelse, men udlejningsprocessen kan påbegyndes, når ovenstående er opfyldt.