Om boligerne
Ejendommen Tønderhus
Ejendommen Tønderhus blev bygget omkring 1920 som en del af en større boligpolitisk indsats under og efter 1.verdenskrig. Hele Genforeningspladsen blev anlagt med Bellahøj som point de vue, og med etageejendomme der skulle være med til at løse den massive bolignød i den voksende hovedstad.
Terkel Hjejle og Niels Rosenkjær er arkitekterne bag, og bygherren var Landmandsbankens Byggeselskab. Inspirationen til alle ejendommene rundt om pladsen kom fra England, og med denne Nyklassicistiske byggestil blev der indlejret legepladser, åbne pladser og sportspladser, en luftighed i bebyggelsen som man ikke havde set i kommunens boligområder tidligere.
Oprindeligt var der anlagt verandaer i samtlige stuelejligheder, men dem til Borups Allé måtte lade livet da den tidligere Nordvejen, nu Borups Allé skulle gøres bredere for at imødekomme den stødt voksende trafik. Hjejle og Rosenkjær blandede lidt andre stilarter ind i arkitekturen og tilføjede karnapper, forskellige vinduer over indgangene, ligesom de fastholdt køkkentrappernes klassiske udhæng.
Lejlighederne var oprindeligt lejelejligheder, og overgik til ejerforening i slut 60´erne og fik der navnet E/F Tønderhus.
Hvis du vil læse mere om området:
Sidder du inde med spørgsmål omkring EF Tønderhus, eller blot forslag til forbedringer (gælder også for hjemmesiden), er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen for ejerforening på:
[email protected]